Fastelavn teater: lav et lille show med børnene

Børn i kostume er allerede halvvejs i en rolle. De bevæger sig anderledes, taler anderledes og tør mere, end når de har almindeligt tøj på. Et lille teater bygger på det og giver dem en grund til at bruge kostumet i mere end en time. Det giver samtidig noget at gøre, før tønden skal slås, og forældrene kan se, hvad børnene har lavet.

Et fastelavnsteater behøver ikke være stort. Fem minutter er nok til de mindste, og femten minutter er rigeligt til de større børn. Det vigtigste er, at hvert barn har en rolle, som de kan lide, og at ingen skal stå på scenen alene, hvis de ikke vil. Børn, der er sky, kan være en del af kulissen, lave lyde eller bære rekvisitter.

Det kan også være en måde at få børnene til at samarbejde, især hvis de ikke kender hinanden i forvejen. En fælles opgave får dem til at tale sammen, og de lærer hinanden at kende på en anden måde end i en leg. Mange børnehaver og skoler gør det til en tradition at lave et lille show til fastelavn. Se også guiden til fastelavn i børnehaven for flere idéer til, hvordan institutioner kan holde dagen.

Roller skal fordeles, så ingen føler sig tilsidesat. Spørg børnene, hvad de gerne vil være, og lad dem vælge mellem to eller tre. Hvis mange vil have den samme rolle, så brug lodtrækning eller lad dem skiftes i to forestillinger.

Gode roller i et fastelavnsteater:

• Fortælleren. Læser historien højt, mens de andre spiller. Egner sig til et barn, der kan læse.
• Hovedpersonerne. To eller tre børn, der har replikker og er meget på scenen.
• Bipersoner. Børn, der kommer ind en eller to gange og siger en enkelt sætning.
• Kor og lyde. Børn, der laver lyde eller synger i baggrunden.
• Kulisse og rekvisitter. Børn, der bærer ting ind og ud, eller som holder en kulisse.
• Instruktør. En voksen eller et ældre barn, der styrer, hvem der kommer ind hvornår.

Det er vigtigt, at alle roller føles lige vigtige. Fortæl børnene, at et show ikke kan lade sig gøre uden hver enkelt. Hvis der er børn, der ikke vil have en rolle med tale, så giv dem en rolle uden ord. Mange børn bliver mere trygge, når de bare skal stå og være en busk, en kat eller en stol.

Kulisser behøver ikke være dyre. Et par store papkasser, nogle lagner og noget glitter kan skabe en hel verden. Tænk over, hvad historien har brug for, og lav en liste. De fleste historier kan klare sig med tre til fem ting.

Idéer til billige kulisser:

• Papkasser. Malet som huse, træer eller en tønde. Børnene kan hjælpe med at male.
• Lagner og tæpper. Hængt op som baggrund eller brugt som telt.
• Glitterdraperi. Et stærkt glimt i døren gør scenen festlig.
• Balloner. Dekoration, der kan sættes på væggen.
• Møbler. En stol kan være en trone, et bord kan være en bager.
• Lys. En lommelygte eller en lampe, der kan tændes og slukkes.

Rekvisitter er de ting, børnene har i hænderne. De skal være lette og sikre. En papbolle, en træ-kølle, en krone og en tønde er klassikerne. Læg dem på et bord ved siden af scenen, så børnene kan hente dem, når de skal bruge dem. Lav også en liste, så ingen glemmer noget. Se fastelavnspynt for flere idéer til pynt og dekoration.

Øvelse er det, der gør, at showet bliver sjovt. Sæt tid af til to eller tre øvelser, hvor børnene prøver at spille det igennem. Den første øvelse er til at se, hvordan det hænger sammen, den anden er til at rette fejl, og den tredje er til at blive tryg.

Gode råd til øvelserne:

• Hold dem korte. Femten til tyve minutter er nok. Børn bliver trætte, hvis de øver for længe.
• Start med bevægelse. Lad børnene gå rundt på scenen, før de siger noget.
• Tal højt og tydeligt. Øv at tale, så de bagerste kan høre det.
• Kig ud. Lad børnene kigge på publikum og ikke på gulvet.
• Ros hver gang. Sig noget positivt til hvert barn, og peg på noget, de kan gøre bedre.

Hvis nogen glemmer deres replik, så lad en voksen eller et andet barn hviske den. Det er helt normalt, og publikum vil synes, det er søde. Lav en regel om, at ingen må grine ad andre, og at alle klapper til sidst. Så er scenen et trygt sted for alle.

Nogle børn vil ikke på scenen, og det skal respekteres. Nogle er sky, nogle har haft en dårlig oplevelse, og nogle vil hellere lave noget andet. Tving ingen, men giv dem et valg. Kan et barn ikke lide at tale, kan det have en rolle uden replikker. Kan det ikke lide at stå foran folk, kan det stå bag scenen og styre lys eller musik.

Der er også mange måder at hjælpe på. Børn kan være instruktører, kostumedesignere, fotografer eller dem, der byder velkommen. Giv dem en rolle, der passer til dem, og sig, at den er vigtig. En gruppe, hvor alle har en rolle, er stærkere end en gruppe, hvor nogle står udenfor.

Hvis nogen skifter mening på dagen, så lad dem få en anden rolle. Det er bedre at bruge tid på at finde en løsning end at presse et barn på scenen. Husk, at målet er at have det sjovt, ikke at lave den perfekte forestilling.