Annonce: siden indeholder annoncelinks. Din pris er den samme.

Fællesarrangement

Fastelavn i foreningen

Fastelavn er et oplagt arrangement for en forening, et boligområde eller en klub, fordi det samler børn og voksne. Her er en model for en tidsplan, fordeling af opgaver, indkøb og oprydning, når der kommer 30 børn eller flere.

Tidsplan · frivillige · tønder · mad · oprydning

Se pynt og tønder

Arrangørens tjekliste

  • DatoSæt den tidligt og meld den ud.
  • LokalePlads til tønder og bord.
  • FrivilligeEn voksen pr. fem børn.
  • BudgetPris pr. barn og pr. voksen.
  • OprydningTid og hænder til slutningen.

Pynt og tønder til et stort arrangement

Tidsplan

En tidsplan for tre timer

Et fællesarrangement kræver mere planlægning end en fest derhjemme. Børnene kommer på forskellige tidspunkter, nogle forældre bliver, og andre afleverer. Planlæg derfor et program, der kan tåle forsinkelser.

  1. Ankomst (30 minutter)

    Børnene kommer, hænger tøj op og får et navneskilt. Der er kakao eller saft, og de kan tegne eller lege.

  2. Kostumeparade (15 minutter)

    Børnene går en runde. Alle klapper. Det er også tid til at tage et gruppebillede.

  3. Tøndeslagning (45 minutter)

    Del børnene efter alder. De mindste slår først på en letslået tønde. Se guiden til tøndeslagning.

  4. Boller og pause (30 minutter)

    Børn og voksne spiser. Det er pausen, hvor foreningen kan fortælle om næste arrangement.

  5. Lege (45 minutter)

    Brug guiden til fastelavnslege til fire-fem lege, som kan køre parallelt på stationer.

  6. Kroning og afslutning (15 minutter)

    Kattekongen og kattedronningen krones, og alle siger tak for i dag.

Frivillige og roller

Et arrangement står og falder med frivillige. Spørg tidligt, og giv dem klare opgaver. En tommelfingerregel er én voksen pr. fem børn, men det afhænger af alderen. Små børn kræver flere voksne.

  • Tovholder. Har overblik og er det sted, folk spørger. Bør ikke have andre opgaver.
  • Tøndeansvarlig. Hænger tønderne op, tæller slag og sikrer afstand.
  • Køkken. Varmer kakao, lægger boller på fade og ordner kaffe.
  • Modtagelse. Tager imod børn, skriver navne på og noterer allergi.
  • Legeledere. Hver leder en station.
  • Oprydning. En lille gruppe, der bliver til sidst.

Lav en skriftlig liste over, hvem der gør hvad, og send den ud nogle dage før. Afsæt tid til en kort briefing en halv time før, hvor alle hører planen. Så ved de voksne, hvad de skal gøre, og hvem de kan spørge. Holder I fest sammen med naboerne, kan I læse om fastelavn i nabolaget. Er festen for ældre, så se fastelavn på plejehjem.

Mad, drikke og budget

Når der kommer mange børn, er det dyrt at købe alt. Fordel opgaven, så foreningen køber drikkevarer og pynt, mens familierne medbringer boller eller frugt. Se guiden til fastelavn på budget for flere råd.

  • Regn pr. barn. Tæl antal børn, og gang med antal boller, kakao og poser. Læg 10 procent til, så der er nok.
  • Bag selv eller køb. Frivillige kan bage boller i dagene før. Se guiden til fastelavnsboller for opskrifter.
  • Lav allergi-plan. Bed om besked ved tilmelding. Se fastelavn med allergi.
  • Billetter eller gratis. Mange foreninger tager et lille beløb for at dække udgifter. Det er fint, men skriv det i invitationen.

Hold regnskabet enkelt. Notér udgifter og indtægter, og del tallet med bestyrelsen efter arrangementet. Så er det nemt at planlægge næste år.

Sikkerhed og plads

Når der er mange børn i samme rum, er det sikkerheden, der kræver mest opmærksomhed. Gå rundt i lokalet inden festen, og tænk over, hvor børnene kommer til at bevæge sig.

  • Fri plads omkring tønderne. Mindst to meter hele vejen rundt. Marker med tape eller kegler.
  • Ingen på gulvet under tønden. Slik og pap ligger på gulvet, og børn vil hurtigt samle op.
  • Nødudgange og flugtveje. Hold dem frie for borde og tasker.
  • Navnelister. Skriv, hvem der er kommet og gået. Så ved I, hvem der er til stede, hvis noget sker.
  • Førstehjælp. Hav plaster og et telefonnummer til forældrene ved hånden.

Er arrangementet udendørs, så se guiden til fastelavn udendørs om vejr, ophæng og tøj. Husk en plan B, hvis det regner.

Oprydning og opfølgning

Oprydning er den del, ingen glæder sig til, men det går hurtigt med mange hænder. Aftal på forhånd, hvem der bliver, og sæt en sluttid.

  1. Ryd undervejs

    Saml pap, papir og slikpapir løbende. Så er der mindre til sidst.

  2. Sorter affaldet

    Sæt kasser eller poser frem til pap, plastik og madaffald. Det gør oprydningen lettere.

  3. Tag pynten ned

    Gem guirlander og vimpler til næste år, hvis de stadig er pæne. Det sparer penge.

  4. Tak de frivillige

    Send en kort tak, og del billeder fra dagen. Det betyder meget, og flere melder sig næste gang.

Skriv gerne en kort evaluering ned, mens det er frisk: Hvad virkede, og hvad skal ændres? Det er det bedste, du kan give den, der arrangerer næste år. Se også tjeklisten til fastelavn som udgangspunkt.

Få folk til at komme

Selv det bedste arrangement er spildt, hvis ingen ved det. Gå tidligt i gang med at fortælle om det, og brug de kanaler, som medlemmerne allerede bruger. Husk også invitationen til fastelavn, der skal være klar i god tid.

  • Opslag og plakat. Hæng en plakat op i klubhuset, på opslagstavlen og i butikker, der vil have den. Skriv tid, sted, pris og hvem man kontakter.
  • Sociale medier og grupper. Lav et opslag i foreningens gruppe og i lokalområdets grupper. Brug et billede fra sidste år, hvis I har et.
  • Mund til mund. Bed de frivillige om at tage naboer, kolleger og venner med. Det virker ofte bedst.
  • Invitation. Send en invitation ud til medlemmerne. Se guiden til fastelavnsinvitation for tekst og tjekliste.

Fortæl tydeligt, om arrangementet er for medlemmer eller for alle. Skriv også, om der skal tilmeldes på forhånd, og hvornår fristen er. Så ved du omtrent, hvor mange der kommer, og kan købe ind efter det. Send en påmindelse en uge før, og en kort besked dagen før med vejr, tid og sted.

Giv dem, der kommer, en god grund til at komme igen. En lille tak ved udgangen, en pose eller et billede, de kan tage med hjem, gør en forskel. Spørg også, hvad de syntes om dagen. Svarene kan bruges, når I planlægger næste år, og de viser, at foreningen lytter. Mange foreninger oplever, at det gode ry spreder sig hurtigt, og at det er lettere at få frivillige, når arrangementerne er velorganiserede og sjove. Det gælder både fastelavn og andre arrangementer i årets løb.

Har foreningen et opslagstavle-system, så brug det. Har den en hjemmeside, så skriv en kort side med program, kort og kontaktperson. Så kan forældre finde alt samme sted, også i sidste øjeblik, når de har glemt, hvad klokken er.

Tal med bestyrelsen først

Før du går i gang, så få en aftale med bestyrelsen eller den, der bestemmer over lokalerne. Spørg om dato, lokale, budget og forsikring. Mange foreninger har regler for, hvad der må ske i klubhuset, og hvem der har ansvaret, hvis noget går galt.

  • Aftal et beløb. Hvor meget må arrangementet koste, og hvem betaler?
  • Aftal ansvar. Hvem låser op, og hvem låser af?
  • Aftal opbevaring. Hvor står tønderne og pynten indtil festen?
  • Aftal rapportering. Hvem fortæller bestyrelsen, hvordan det gik?

Det lyder som meget, men det tager en halv time, og det sparer mange problemer senere.

Spørgsmål om fastelavn i foreningen

Hvor mange voksne skal der være til 30 børn?

Som tommelfingerregel én voksen pr. fem børn, flere ved små børn.

Hvor lang tid tager et fastelavnsarrangement?

Tre timer er passende, med ankomst, parade, tønde, boller, lege og kroning.

Hvordan holder man udgifterne nede?

Fordel opgaverne: foreningen køber drikkevarer og pynt, familierne medbringer boller, og pynten gemmes til næste år.

Skal man tage penge for at deltage?

Mange foreninger tager et lille beløb for at dække udgifter. Skriv det tydeligt i invitationen.

Hvad gør man, hvis det regner?

Hav en plan B med et lokale inde, eller lav tøndeslagning under tag.