Annonce: siden indeholder annoncelinks. Din pris er den samme.

Skikke og oprindelse

Fastelavn: historie og traditioner

Fra aftenen før fasten til en fest for børn i kostumer. Her er historien bag tønden, bollerne, riset og kostumerne, i et sprog børn også kan følge med i.

Ordet fastelavn · fasten · katten i tønden · riset · udklædningen

Læs historien

Kort fortalt

  • OrdetBetyder aftenen før fasten begynder.
  • FastenCirka seks uger før påske.
  • KattenTegn på det onde, der skulle jages væk.
  • RisetBirkegrene, børnene brugte til at vække de voksne.
  • UdklædningenMaskerne gjorde, at man kunne være en anden for en dag.

Hvad betyder ordet fastelavn?

Fasten og kirkeåret

Ordet fastelavn er gammelt og bygger på en betegnelse for aftenen før fasten. Fasten var en periode i den kristne kirke, hvor man begrænsede maden og undlod at feste, og den begyndte på askeonsdag og varede frem til påske. Dagene lige før fastens begyndelse blev derfor brugt til at spise godt, feste og more sig, og det er dem, vi kalder fastelavn.

I dag er fasten ikke noget, de fleste danskere holder, men navnet er blevet hængende. Når børnene i dag klæder sig ud og spiser boller, fortsætter de en skik, som er flere hundrede år gammel. Hvornår fastelavn ligger, kan I se i oversigten over datoer for fastelavn de kommende år. Test jeres viden med en fastelavnsquiz med svar.

Fasten og kirkeåret

I middelalderen var fasten en fast del af kirkeåret. Man spiste mindre kød, mindre fedt og færre søde sager. Til gengæld var dagene inden fasten en tid til at tømme spisekammeret for de gode ting, og det er forklaringen på, at fastelavn hænger sammen med boller, fede retter og fest.

Efter reformationen i 1500-tallet forsvandt de fleste fastebud i Danmark, men skikkene omkring fastelavn levede videre. De blev folkelige og mistede efterhånden sammenhængen med kirkens faste. Fastelavn blev i stedet en fest for børn og unge, hvor man klædte sig ud, slog tønden ned og gik rundt og samlede boller og penge ind.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

Se tønden og kattene

Tøndeslagningen er fastelavns mest kendte skik. Fortællingen er, at der i gamle dage sad en levende kat i tønden. Katten blev set som et symbol på det onde, og når tønden blev slået i stykker, jagede man det onde væk. I dag er katten erstattet af slik, og den eneste kat, der er tilbage, er den, der er malet på tønden eller klippet ud i pap.

Før i tiden var tøndeslagning en kappestrid mellem de voksne, og nogle steder foregår den stadig til hest. I dag er det børnene, der står i kø med en kølle. Den, der slår bunden ud, bliver kattedronning, og den, der slår den sidste planke ned, bliver kattekonge. Hver får en krone og æren for at have hjulpet med at jage katten væk. Reglerne, ophænget og fyldet står i guiden til tøndeslagning.

Vil I bygge en tønde med børnene, så er katten det mest oplagte tegn. Papkatte kan limes på, så en helt almindelig tønde bliver til en kattetønde.

Katte og tønder til festen

Tønder i pap og træ og piñataerAnnonce Se alle fastelavnstønder hos Temashop

Fastelavnsriset og at løbe fastelavn

Fastelavnsriset er en anden gammel skik. Riset er en håndfuld grene, oftest af birk, som børnene brugte fastelavns morgen til at vække forældrene. Når børnene havde vækket de voksne, fik de fastelavnsboller som tak. I dag er riset først og fremmest pynt, men skikken lever stadig i mange hjem, hvor børnene pynter riset med fjer og bånd. Hvordan I laver riset, kan I læse i guiden til fastelavnspynt.

Børnene gik også rundt fra dør til dør, klædt ud og med en lille remse, og fik boller, æg eller penge. Det kaldtes at løbe fastelavn. Den skik findes stadig nogle steder, men de fleste børn holder i dag deres fastelavn til en fest eller i børnehaven.

Udklædning og masker

Udklædningen er måske den del af fastelavn, børn holder mest af. I gamle dage var det en måde at slippe ud af hverdagens regler på: Når man var maskeret, kunne man spøge med naboer og slå fra sig. Masken gav frihed.

I dag er det kostumet, der gør dagen til noget særligt. Børn kan være alt fra prinsesser og brandmænd til dyr, helte og pirater. Det vigtigste er, at kostumet er rart at have på og ikke generer, når man skal slå til tønden. Begynd i god tid, så er der tid til både at finde og prøve kostumet.

Fastelavnsbollerne

Bollerne hører med, fordi fastelavn er festen før fasten. Hvede og smør var dyre råvarer, og en bolle med fyld var noget helt særligt. Nogle steder spiste man fede, søde sager lige før fasten som en slags afsked med det gode.

I dag er fastelavnsbollen en bolle med creme, syltetøj eller flødeskum og glasur på toppen. Der findes tre klassiske slags: gærboller, vandbakkelser og wienerbrødsboller, og alle tre kan bages hjemme. Se en grundopskrift og tips til fyldet i opskriften på fastelavnsboller.

Fastelavn i dag

I dag er fastelavn en af årets sjoveste børnefester. Børnehaver, skoler og foreninger holder den, og mange familier holder den hjemme. Skikkene er blevet lettere: Der er ikke længere en levende kat i tønden, og man klæder sig ud, fordi det er sjovt, ikke fordi der er fastetid. Men grundtanken er den samme som for hundreder af år siden: Før fasten skal der festes.

Skal I selv holde en fest, så er det en god idé at fortælle børnene lidt om, hvorfor vi gør, som vi gør. Det gør tøndeslagningen mere spændende at have en historie med, og det giver samtaler på tværs af generationerne. Et samlet overblik over festen finder I under fastelavn som fest for børn. Fastelavn holdes også i nabolandene, og det kan I læse om i fastelavn i Norden.

Sådan fortæller I historien til børnene

Børn husker historien bedst, når den er kort og kommer på det rigtige tidspunkt. Fem minutter før tønden hænges op er lige tilpas, mens børnene stadig sidder stille i deres kostumer. Her er nogle måder at gøre det på:

  • Fortæl i tre sætninger. Fastelavn er festen før fasten. Katten i tønden skulle jage det onde væk. Nu slår vi i stedet slik ud af tønden.
  • Lad børnene gætte. Spørg, hvorfor de tror, vi slår på en tønde, og hvad der sad i den i gamle dage. Svarene bliver ofte sjovere end historien.
  • Lav tre små kort. Skriv ordet kat, ris og bolle på hvert sit kort, og lad børnene fortælle, hvad de tror, kortene har med fastelavn at gøre.
  • Lad de store hjælpe. Børn på ti-tolv år kan læse historien højt for de små, mens de voksne sætter tønden op.

Spørgsmål om fastelavns historie

Hvad betyder fastelavn?

Ordet kommer af en gammel betegnelse for aftenen før fasten. Fastelavn er altså festen, der ligger lige før fastens begyndelse på askeonsdag.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

I gamle dage sad der en levende kat i tønden. Katten blev set som tegn på det onde, og når tønden blev slået i stykker, jagede man det onde væk.

Hvad er et fastelavnsris?

Et fastelavnsris er en håndfuld grene, oftest af birk, pyntet med fjer og bånd. Børnene brugte det før i tiden til at vække de voksne fastelavns morgen og fik boller som tak.

Hvorfor spiser vi fastelavnsboller?

Fastelavn er festen før fasten, og dengang var hvede og smør dyre råvarer. En bolle med fyld hørte til de gode ting, man spiste, inden fasten begyndte.

Hvem er kattekongen?

Kattekongen er den, der slår den sidste planke ned fra tønden. Den, der slår bunden ud, er kattedronningen.